Verdensballetten

Verdensballetten byder hver sommer på unikke balletforestillinger på spektakulære lokationer rundt i hele landet. En række af verdens førende balletstjerner akkompagneres på scenen af klassisk musik og opera fremført af nogle af Danmarks bedste musikere og sangere. Programmet er et smukt potpourri med uddrag af klassiske opsætninger som Giselle, Manon og Tornerose men også nykoreograferede værker skabt specielt til Verdensballetten. Enestående scenekunst i det fri, hvor kulisserne er havets brusen, smukke slotte og ikoniske vartegn.