Danskhiphop40

UDSTILLING: DØGNFLUEN DER IKKE VILLE DØ!
L
LillaVolunteering coordinator[email protected] · +45 61510320

About

Vi fejrer fire årtier med dansk hiphopkultur fra 31. august til 13. september 2024 på Spor 10.

Det glæder os at kunne vise, hvordan dansk hiphop har udviklet sig og fortsætter med at blomstre som en kæmpe kommerciel succes, samtidig med at den bevarer sin karakter som modkultur. De besøgende vil få mulighed for at opleve de fire centrale elementer i hiphop: MCing (rapping), DJing, Breakdancing (B-boying) og Graffiti/Street Art.

Denne udstilling er en hyldest til de mange talentfulde kunstnere og fans, der har bidraget til denne rige kultur. Udstillingen byder på et omfattende udvalg af originale fotos, lydoptagelser, raptekster, gamle videoklip og andre autentiske hiphopmaterialer. De besøgende vil kunne opleve flyers, plakater, fan-breve, sneakers, tøj, graffiti-skitser, scrapbøger, billetter, stickers og DJ-udstyr m.m. Denne samling giver en dybdegående visuel oplevelse, der fanger essensen af dansk hiphopkultur gennem fire årtier.

"Vi ønsker at give vores gæster en helhedsoplevelse af dansk hiphop, der fejrer fællesskab, mangfoldighed, identitet og kreativ udfoldelse,” siger en af udstillingens kuratorer, Sonny Buhr. "Dansk hiphop har altid været en platform for unge til at udtrykke sig og skabe identitet gennem kreative og kollektive processer."

På gårdspladsen vil nogle af Danmarks bedste graffiti-kunstnere male live under hele udstillingsperioden, hvilket giver besøgende en chance for at opleve graffitiens dynamik og energi i realtid.

De to uger afsluttes den 14. september med Danmarks største hiphopkoncert i Forum, hvor du kan opleve dine yndlingsrappere fra 1984 til 2024. Alt overskud fra koncerten går ubeskåret til udstillingen 'Døgnfluen der ikke ville dø', som er danske rapkunstneres hyldest til hiphopkulturen.

Kom og oplev dansk hiphops fantastiske rejse fra 31. august til 13. september 2024 på Spor 10, Vasbygade 10 2450 København SV

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en unik og inspirerende udstilling. Vi skal bruge 10 frivillige om dagen fra d.31 august til og med d. 13 september.