Golden Days på arbejde

Golden Days på arbejde

Tag med Golden Days på arbejde i 2024!

I 2024 stempler Golden Days ind i samtalen om det såkaldte arbejdsliv, når festivalen fra d. 6.-22. september forsøger at finde balancen mellem fortid, fremtid, deltid, overtid og fritid.

Ni til fem eller 24/7. Nogle lever for at arbejde, mens andre arbejder for at leve. Men uanset om vi gør det på akkord eller på kontrakt, for mening eller for løn, for frynsegoder eller for smør på levebrødet, tegner det, hvem vi er.

Hvad laver du så? Det er ofte åbningsreplikken, når vi møder nye mennesker. For arbejde er et kardinalpunkt i vores forståelse af både os selv og andre. Det dikterer hvordan, hvor og med hvem, vi tilbringer de fleste af vores vågne timer. Uanset om vi er klatret til tops på karrierestigen, står uden for arbejdsmarkedet eller bare holder hamsterhjulene i gang, er det noget, alle har en mening om. Og kræver mening med. Men hvorfor er det i højere grad arbejdet end fritiden, der betinger vores selvforståelse? Og har det altid været sådan? Både for karlen, kandestøberen og konsulenten?

Vi søger et hold af kulturelskende frivillige, der vil være med til at sikre, at vi hvert år bliver bedre til at lave festival.

Frivilligopgaven:

Som frivillig har du til opgave at uddele spørgeskemaer til gæsterne, der deltager i festivalens mange arrangementer. Arrangementerne må du selv vælge ud fra vagtplanen, og tager du tre eller flere vagter, kvitterer vi med en frivilliggave. Din opgave er helt central for festivalen, da vi bruger evalueringsskemaerne til at finde ud af, hvad publikum synes om hvert enkelt arrangement under festivalen. På denne måde bliver vi bedre og bedre til at lave festival.

Det tegner til at blive en vidunderlig festival, fyldt med spændende og forskelligartede arrangementer.

Vi håber, du har lyst til at være med som frivillig til Golden Days på arbejde.

Kontakt:

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Emilie Scherffenberg-Møller på 

[email protected]

Sp

ro

gk

ra

v:

D

an

sk

.

Opgaver

Publikumsevaluering
Tag med Golden Days på arbejde!Frivilligopgaven:Som frivillig har du til opgave at uddele spørgeskemaer til gæsterne, der deltager i festivalens mange arrangementer. Arrangementerne må du selv vælge ud fra vagtplanen . Du må vælge så mange vagter som det passer dig, men tager du tre eller flere vagt... Læs mere
19. september 202414.30-15.30
Nikolaj KunsthalKøbenhavn
19. september 202415.00-16.00
GlyptoteketKøbenhavn
20. september 202409.00-15.00
RefshaleøenKøbenhavn K.
22. september 202408.00-14.00
BIBLIOTEKET RentemestervejKøbenhavn