BIG BANG Festival

BIG BANG Festival

Musik og lyd - ude og inde, oppe og nede. Bliv frivillig til et brag af en festival!

For 4. år i træk inviterer Børnekulturhus Ama'r til BIG BANG, der er en international familiefestival med fokus på musik og lyd i en mangfoldighed af formater. Vi fylder Amagers Musiktorv og husene omkring med fantastiske musikforestillinger, skøre installationer, lydeksperimenter, vidunderlige koncerter, workshops, kreativt værksted og ægte festivalhygge!

Som frivillig ved BIG BANG bliver du en del af en helt speciel og unik festival for børn og deres voksne og du bliver en del af vores dygtige afviklingsfællesskab, hvor vi tager imod alle med åbenhed og god energi.

Der er forplejning til de frivillige under deres vagt og alle frivillige får en BIG BANG frivillig t-shirt.

Skulle du have lyst til at læse mere om festivalen kan du følge linket her:

https://bornekulturhusamar.kk.dk/det-sker/big-bang-festival-1

Festivalen er lige om hjørnet, så skynd dig at melde dig til. Vi glæder os til at høre fra dig!

Mange glade hilsener fra os i Børnekulturhus Ama'r

Opgaver

Køkken

Her skal du hjælpe til med løbende at brygge kaffe og med løbende let oprydning backstage. Du vil skulle hjælpe til med at sætte frokost og aftensmad frem og med opfyldning af fade samt oprydning herefter.

Workshop

Den kreative workshop for børn faciliteres af to kunstnere. Du skal hjælpe til i workshoppen med at stille op, forberede materialer, lettere oprydning gennem vagten, samt nedtagning/lukning af workshoppen. 

Indgang/vært

Som frivillig i indgangen skal du hjælpe med opstilling af skilte, med at lukke folk ind og med optælling af antal publikummer til forskellige koncerter/forestillinger. Som vært fungerer du som vagt ved forestillinger.

Infobod

Her skal du hjælpe til ved opstilling og nedtagning af infobod, stå i boden sammen med en medarbejder og vejlede om billetbooking. Her viser vi vej og er imødekommende overfor gæsternes spørgsmål. En gang i mellem tager du en lille runde på festivalpladsen.

Indgang/vært

Som frivillig i indgangen skal du hjælpe med at lukke folk ind og med optælling af antal publikummer til forskellige koncerter/forestillinger. Som vært fungerer du som vagt

ved forestillinger og skal hjælpe med at pakke skilte sammen i slutningen af vagten.

BIG BANG Festival
Ingen kommende datoer
Opgaver